Christina Krzyrosiak Hansen diskuterer æresrelateret social kontrol på Radio 4

17-05-2022
Nyhed

Onsdag den 11. maj deltog formand for Kommissionen for den glemte kvindekamp, Christina Krzyrosiak Hansen, sammen med ligestillingsminister Trine Bramsen i udseendelsen Mandat på radio 4.

I radioprogrammet blev der talt om æresrelateret social kontrol og kvinders rettigheder.

"Kvinders rettigheder er igen kommet på dagsorden, og to af dansk politiks mest magtfulde kvinder på ligestillingsområdet løfter sløret for, hvordan de vil komme de glemte kvindekampe herhjemme til livs. Debat mellem ligestillingsminister Trine Bramsen og Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen" sådan skriver Radio 4 om udseendelsen.

Kommissionsformanden italesatte bl.a. behovet for at gøre op med berøringsangsten over for æresrelaterede problemstillinger for piger og kvinder med minoritetsetnisk baggrund. Christina Krzyrosiak Hansen udtaler således bl.a. i udsendelsen, at ”hver evig eneste gang man ikke sætter ind, hver gang man ikke hjælper de her piger, så svigter man dem. Det går ikke. Jeg vil hellere have, at man stiller familierne for mange spørgsmål, end at man ikke tør tage den svære samtale, som jeg godt ved, at det er. For det går ud over pigerne og det kan vi ikke være bekendt. Det skal vi have rettet op på.”

Programmet giver en indsigt i kommissionens arbejde samt hvilke diskussioner, der er på dagsordenen, når der tales æresrelaterede social kontrol.

Du kan høre hele udsendelsen her MANDAT - RADIO4

 

/Kommissionen for den glemte kvindekamp