Ümit Necef i radioprogrammet Alis Fædreland

Kommissionsmedlem Ümit Necef deltog i programmet Alis Fædreland for at tale om bl.a. kønsopdeling blandt muslimer

Ümit Necef er Ph.d. fhv. lektor på SDU med en magister i kultursociologi, Center for Mellemøststudier. Ümit Necefs fagområde er indvandrerforskning og indvandrerpolitik. Han har markeret sig i den gren af indvandrer- og racismeforskningen, der argumenterer for, at kultur er et betydeligt element i forklaringen på forskelle mellem etniske grupper i Danmark.

”Der er mange ting i Verden, vi ikke kan lide. Men det er ikke alt, som vi kan løse gennem lovgivning og statslig indblanding. Der er nogle ting, som vi ikke kan acceptere i et liberaldemokratisk samfund som Danmark, og hvor som samfundet derfor skal blande sig. Jeg opdeler det i tre kategorier. Det klare eksempel i den første kategori er, at vi ikke kan acceptere kvindelig omskæring. Det skal forbydes og straffes. Det er krystalklart. Så er der nogle praksisser, som vi kan være ligeglade med. F.eks. om jøder og muslimer vælger ikke at spise svinekød. Det kan vi jo sådan set være ligeglade med. Og så er der midterkategorier, som ofte skaber problemer. Skal vi eksempelvis forbyde brugen af tørklæder i grundskolen? Skal vi acceptere kønsadskilt svømning to timer om ugen?” - Sådan lød det blandt andet fra kommissionsmedlem, Ümit Necef, i programmet den 1. juli 2022.  

Lyt til udseendelsen 

/Kommissionen for den glemte kvindekamp